Dark Sky Day d. 14/10-18.

Dark Sky Day er en event, som tager på opdagelse i mørket for at genfinde menneskets nærhed til naturen – og til sig selv.
Som optakt til efterårsferien føres Stege tilbage til sin mørkeste form udvalgte steder i byen og omkring Sukkerfabrikken omdannes til glimtende og inspirerende nye rum.

Dark Sky Day åbnes af borgmester i Vordingborg Kommune, Mikael Smed, og medinitiativtager til Dark Sky Møn, Ole Eskling. De kickstarter aftenens program kort før solen går ned, hvorefter du har mulighed for at deltage i en række guidede mørkeevents.

Få en oplevelse udover det sædvanlige, når den gamle nordiske tradition for at fejre skumringen, en mørkning, finder sted ved solnedgang ved kunstnerkollektivet MYRKR, tag del i en guidet mørkevandringer ved Naturguide Møn eller fold dig ud som lampedesigner i en lanterneworkshop for børn ved Fabrikat.

Derudover er der mulighed for at gå på opdagelse i Stege på egen hånd til lyden af en serie podcasts om mørke og mørkt stof iscenesat af særlige lyssætninger og mørkedesign. Aftenen rundes af i den gamle sukkerfabrik i mørke til tonerne af det prisvindende nordiske vokalensemble IKI, som gennem sang skaber lydcollager, der fortolker mørket.

Eventen er for nysgerrige sjæle i alle aldre, og både børn, unge, voksne og pensionister vil kunne finde ro og ny inspiration i mørket.

Program:

Tid: 17.30-22.30
Sted: Sukkerfabrikken og udvalgte steder i Stege
Entré: Det er gratis at deltage
Forplejning: Det er muligt at købe suppe og varme drikke ved Sukkerfabrikken
Damsholte Observatorium holder særligt åbent i anledning af Dark Sky Day (lukkes dog i tilfælde af regn)

Bag udviklingen af eventen står House of Møn, Sukkerfabrikken, Dark Sky Gruppen, Vordingborg Kommune og Kaleidoskop. Du kan læse mere om det på deres facebook side ve d at trykke her

 

Kan du bare ikke få nok af Dark Sky – så kom til Nyord og oplev den flotteste stjernehimmel. Vi har ikke meget kunstigt lyd herovre, så Nyord er det perfekte sted at se stjerner m.m. på en klar aften.

Comments are closed.