Oplevelser

Nyord byder på flere oplevelser.  Naturen er en af de mest fantastiske med sit helt specielle og store dyreliv, med udsigt over Bøgestrømmen fra Stevns i nord hele vejen rundt sydsjælland kyster til Møn i øst. Der er flere steder med rigtig god udsigt og et af dem er ved Danmarks mindste museum “Møllestangen”.

 

Velkommen til Nyord

Nyord er noget særligt. Det er en lille ø nord for Møn på knap 5 km2. At Nyord er unik, opdager man hurtigt, når man ankommer til Nyord fra Ulvshale på Møn på en klar dag. Nyord er lig med langstrakte enge, som er en attraktion i sig selv. Engene er hjemsted og rasteplads for tusindvis af fugle. Der er et fugletårn, hvorfra man kan nyde den storslåede udsigt. En kilometer længere inde, lige efter man ankommer til øens højland, drejer man ned til naturcenter Hyldevang. Også herfra kan man få et betagende udsyn over engene fra den anlagte udkigsplatform. På Hyldevang er gode parkeringsforhold, legeplads, bålplads og shelters.

En lille udstilling om Nyord findes også. Man må heller ikke snyde sig selv for den idylliske og romantiske spadseretur fra Hyldevang ind til Nyord by. Turen tager kun 5 minutter, men gør et stort indtryk. Her kommer man tættest på Nyords natur. Dårligt gående og besøgende til kirken kan benytte den lille parkeringsplads ved byen. Endvidere har restaurationen Lollesgaard anlagt en parkeringsplads for kroens gæster. Indkørsel til denne findes umiddelbart efter indkørslen til Hyldevang. Selve Nyord landsby er bilfri, så man mærker hurtigt den fred og ro, som kendetegner øen.
Du kan læse mere om Nyords historie ved at trykke her.

Se mere på Naturstyrelsen ved at trykke her eller på Visit møn ved at trykke her

Indkøbs muligheder og spisesteder

I vintersæsonen er der ikke meget der har åbent på Nyord, så derfor henvises man til Stege – der har et stort udbud af supermarkeder og restauranter.

I sommersæsonen har Nyord en lille købmand kaldet “Lillebod” Her kan du købe de mest basale dagligvare, hjemmefarvet garn m.m.  Du kan læse mere om “Lillebod” her.

Om sommeren har vores lokale kro – “Lollesgaard” også åben. Her kan du få god hjemmelavet mad. Du kan læse mere om “Lollesgaard” her.

Vi har også Nordbohandlen. Et dejligt sted, hvor du kan købe forskellige spiritus, lokale creamer og sennep m.m. Du kan læse mere om Nordbohandlen her.

På Nyord er der også et lokalt galleri og butik. Hos Runas kan man købe glaskunst, smykker m.m. Du kan læse mere om Runas her.  

Nyord Enge – ét stort fuglereservat:

Nyord Enge er cirka 400 hektar stort. Det er et af de største og mest fuglerige strandengområder i Østdanmark. Knap halvdelen af engene ejes af Fugleværnsfonden, der siden 1971 har opkøbt engarealerne for at bevare dem som et af Danmarks vigtigste levesteder for gæs, ænder og vadefugle.

Se mere på fugleværnsfonden ved at trykke her

Nyord – en del af Dark Sky Park

Se denne præsentaionsvideo:

Biosfære – også på Nyord

Comments are closed.